Allé Huset

Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C. Tlf. 29 20 35 93

Om Allé Huset

 

Allé Huset er et tilbud til borgere i målgruppen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne fra 18 år.

Forsørgelsesgrundlaget kan enten være kontanthjælp, førtidspension eller anden midlertidig offentlig forsørgelse.

Allé Huset er et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor der udføres meningsfyldt beskæftigelse.

I Allé Huset kan du prøve dig selv af i en arbejdssammenhæng og herigennem blive mere bevidst om egne ressourcer og barrierer.

Du får mulighed for at opøve, udvikle og afprøve kompetencer i et individuelt tilrettelagt forløb, hvad angår varighed og omfang. Der udarbejdes handleplan i relation til de områder/ting, du gerne vil arbejde med.

Du vil blive tilknyttet 1 af de 4 funktioner, ligesom du vil få en kontaktperson tilknyttet under hele forløbet i Allé Huset.

Hvordan kommer jeg i forløb i Allé Huset

Hvis du tænker, at Allé Huset kunne være et godt tilbud til dig, opfordrer vi til at du kommer på besøg/rundvisning for at se stedet og hører lidt mere omkring stedet.

For at aftale tid til rundvisning/visitation, skal der rettes henvendelse til socialrådgiver Janni Astrup Christiansen på tlf.nr. 4185 9042.

Hvis du er kontanthjælpsmodtager, skal du henvises fra Jobcenteret på tilbudsnr. 481905 og opstart i Allé Huset skal aftales med din sagsbehandler.

Hvis du er førtidspensionist kan du selv henvende dig i Allé Huset for at aftale opstart.

 

Dagsrytmen” i Allé Huset

Allé Huset har åbent alle hverdage fra kl. 8.00-15.00. Fredag dog til kl. 14.00. Idet Allé Huset er et arbejdsfællesskab har vi en fast struktur på hverdagen.

Kl. 8.30-9.00: byder Allé Huset på morgenmad, som består af hjemmebagte boller, havregrød, kaffe og te.

Ved morgenmaden mødes alle folkene fra funktionerne.

Kl. 9.00: begynder arbejdet i funktionerne. 

Kl. 10.30-10.45: er der en kaffepause

Kl. 10.45-12.00: fortsat arbejde i funktionerne

Kl. 12.00-12.30: frokostpause

Man kan enten købe mad i kantinen eller tage madpakke med.

Kl. 12.30-15.00: fortsat arbejde i funktionerne